Endelig røg Karlemoseparken af ghettolisten efter et års tid i gabestokken.
Mange i Køge var enige om, da afdelingen blev optaget i 2019, at det var yderst ufortjent at boligområdet endte på listen efter det gode samarbejde mellem politi, helhedsplan og kommune med at stoppe udfordringen med kriminalitet i 2018. Dengang var det på grund af antallet af dømte at afdelingen kom på listen, som en direkte konsekvens af at enkelte unge blev dømt for en række mindre forhold.
I dag fremstår afdelingen som rolig og harmonisk uden større udfordringer med kriminalitet og utryghed og en masse nye fine fællesskaber, som er opstået og har vokset sig stærkere i bebyggelsen.
Udover det er der er også færre uden for arbejdsmarkedet i afdelingen, et fald over en længere periode hvilket også har haft betydning for at området røg af ghettolisten.
Ingen af Køges almene boligafdelinger optræder på regeringens nye ’ghettolister’, og er faktisk alle langt fra. Se listen her
Det boligsociale samarbejde har dog også frygtet at det så ville få konsekvenser for vores fortsatte bevillinger til sociale indsatser. Men som man kan læse andetsteds i dette nyhedsbrev har Køge netop fået en relativ stor bevilling til fortsat indsats, så alt i alt har det været en rigtig god julemåned indtil videre.
Af: Mikkel Pedersen