MindSpring er et gruppeforløb med 8 mødegange for hhv. fædre og mødre med flygtningebaggrund og er et initiativ under Helhedsplanen. I Køge Kommune har vi et forløb kun for fædre og et kun for mødre. På forløbene har deltagerne samme kulturelle og sproglig baggrund, og i løbet af gruppeforløbet kommer man ind på temaer som kultur, normer, identitet, familieliv, stress og traumer.
I fædregruppen er der tilmeldte 11 fædre, som mødes hver onsdag. Møderne ledes af en MindSpring-træner. Træneren er selv flygtning, taler det samme sprog som deltagerne og har erfaring med de temaer, der arbejdes med i gruppen og med at være forælder i eksil. Træneren samarbejder med to medtrænere – en fra Jobcentret og en fra Familiecenter Køge.
Formålet med MindSpring-grupperne er bl.a. at deltagerne bliver mere bevidste om de dilemmaer, der kan opstå i mødet mellem forskellige kulturer, normer og værdier. De skal opnå kendskab til forskellige måder at håndtere disse dilemmaer på. Endvidere skal deltagerne opnå viden om de vilkår og udfordringer, de har som forældre med flygtningebaggrund i Danmark. Håbet er ligeledes at deltagerne danner netværk efter afslutning af gruppeforløbet.
Foreløbig har der været ét møde i fædregruppen, hvor 9 ud af de 11 fædre dukkede op. De var aktivt deltagende og virkede meget engagerede.
På kvindeforløbet er de fleste af kvinderne flygtninge fra Syrien. Første mødegang talte kvinderne om børneopdragelse. Her blev der drøfte vidt og bredt om den danske kultur holdt op mod den Syriske kultur. Flere syntes det var svært at opdrage deres børn i Danmark, men kvinderne var enige om, at det var endnu sværere hjemme i Syren pga. situationen.
Derudover drøftede kvinderne bl.a. om deres piger måtte gå til fodbold. En mor sluttede debatten af med at sige, at hun og hendes mand havde sagt nej til deres pige, men efter den snak, de havde haft i gruppen, ville hun tage drøftelsen op med sin mand igen, fordi hun nu tænke, at hendes datter godt måtte gå til fodbold.
Kristian og Simone fra de forebyggende rådgivere med-trænere og Ayoub er træner på fædreholdet.
- Artiklen er skrevet af Kristian Trier, Simone Tinndahn og Ayoub Abdeddaim og også bragt i Familiecenteret interne avis
- Billeder lånt fra Dansk Flygtningehjælps materialer om Mindspring