På en klar og kold novemberaften dannede Teaterbygningen ramme om et spændende debatarrangement om emnet Perfekthedskultur. Det var Køges Kvindenetværk, som inviterede og som satte scenen for et par timer, hvor alle over 12 år kunne fordybe sig i spørgsmål og svar på, hvad der er på spil, når vores samfund får stadig større fokus på perfektion. Arrangementet var et optaktsarrangementet til den store 8. marts fest, som kvindenetværket 2021 afholder på Teaterbygningen.
Det viste sig, at Perfekthedskultur er et emne, som optager mange og arrangementet måtte hurtigt rykke fra Koncertsalen til den mere rummelige Teatersal for at få plads til alle interesserede. Der var især mange unge piger blandt publikum, men også en del mødre og fædre, som ønskede mere viden om, hvordan perfekthedskulturen påvirker deres unge. Som en af forældrene sagde i telefonen ved tilmelding, så var arrangementet ”Spot On for en mor som mig, der har to 12tals piger derhjemme”.
Aftenens foredragsholder var forfatter Ditte Wiese, som med udgangspunkt i sine ungdomsromaner gav en nærværende og detaljeret beskrivelse af livet som teenager i dag. Hun beskrev, hvordan det ikke alene er jagten på 12-taller, men også fremstillingen af det lykkelige liv og den perfekte krop, som presser de unge og leder til at flere og flere får stress og angst. Herudover fortalte hun om påvirkningen fra de sociale medier, som bevirker, at de unge aldrig har ”fri” med altid er ”online” og skal følge med og ”performe” konstant. Der er altså ikke længere nogle præstationsfrie rum, hvor man som ung bare kan ”spise slik og se Disney Show i sit nattøj” som Ditte Wiese formulerede det.
Til at supplere Dittes oplæg havde Kvindenetværket inviteret et debatpanel bestående af en UUV-vejleder, en inklusionskonsulent, en elevrådsformand og en influencer, alle lokalt forankrede i Køge. Paneldeltagerne bidrog hver især med nye perspektiver på emnet og svarede på mange spørgsmål fra et spørgelystent publikum, som af hensyn til corona-situationen sendte deres spørgsmål via sms.
Da klokken blev 19 og arrangementet skulle slutte var der stadig stor spørgelyst. Deltagerne blev derfor opfordret til at fortsætte debatten på Køges Kvindenetværks Facebookside, hvor en videooptagelse af arrangementet er langt ud til dem, som ikke havde mulighed for at deltage på aftenen.
Se optagelsen fra arrangementet her
Læs Dagbladets reportage fra arrangementet her
Om Køges Kvindenetværk:
Køges Kvindenetværk, er opstået på tværs af Helhedsplanens Boligområder og er i dag et åbent netværk på tværs af byen. Netværket, som har eksisteret siden 2015, står bag mange fine kvindefællesskaber og events, så som NADA Cafe, Damernes Cafe og en lang række foredrag. Desuden har netværket de sidste 5 år afhold 8. marts fest i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag, hvert år med deltagelse af mellem 100 -200 kvinder fra hele Køge.
Af: Maja Munch Nielsen